www.tekstmaskinen.net

 

Eksempel på uopfordret ansøgning til praktikplads


Denne ansøgning er til en praktikplads i Amnesty International. Ansøgeren læser informations- og medievidenskab og vil bruge praktikopholdet som en del af sin uddannelse. Hun prøver her så vidt muligt at fremhæve kompetencer, der kan være relevante i en organisation som Amnesty International - bl.a. interesse for og erfaring med andre kulturer m.v.


Se flere eksempler på ansøgninger:

1   2   3   4   5   6   7   8   9   10   flere på vej    13




                                                                                  Anita Svendsen
                                                                                  Sundparken 42, 2.tv.
                                                                                  8200  Århus N
                                                                                  Tlf. 89 66 77 33
                                                                                  Mobil 20 20 21 21
                                                                                  E-mail anita@yahoo.com

 

Amnesty International                                                   Århus N, 12. marts 2006
Mejlgade 50
8000  Århus C

 




Mangler I en engageret praktikant?

Jeg henvender mig til jer, da jeg i forbindelse med min uddannelse ved Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet ønsker at komme i praktik for at afprøve de teoretiske værktøjer, som jeg har tilegnet mig under mine hidtidige studier.

Årsagen til, at jeg netop søger en praktikplads hos jer, er, at jeg meget gerne vil udvikle mine erhvervskompetencer i en organisation, der fokuserer på et så vigtigt område som menneskerettigheder. Det passer til mig som person. Jeg kunne også forestille mig, at mit fremtidige arbejdsområde skulle være inden for en humanistisk organisation som jeres.

Mine største personlige styrker er mit engagement og initiativ. Før end jeg har gjort mit bedste for et godt resultat, er jeg ikke selv tilfreds.

Om mig selv kan jeg også fortælle, at jeg efter afsluttet studentereksamen i 2001 rejste jeg et år til Sydamerika (Columbia og Brasilien) sammen med en engelsk familie. Under dette udlandsophold fik jeg en god forståelse for andre kulturer og nationaliteter, hvilket jeg mener, vil være vigtigt i forhold til de sager, jeg vil komme i berøring med hos jer.

 

Et eventuelt praktikophold skal kunne indgå som en del af min uddannelse.

Idet jeg håber, at min ansøgning har vakt interesse, vil jeg inden for de nærmeste dage kontakte jer for eventuelt at træffe aftale om en uforpligtende samtale.


Med venlig hilsen



Anita Svendsen

 



Bilag: CV


© 2006 TEKSTMASKINEN.net


 

16 brugere online Tekstmaskinen.net • info@tekstmaskinen.net